Værtsparret

Thomas og Lenette er klar til at give de kommende gæster en god oplevelse på MC Touring Camp.

I 2018 står Thomas og Lenette igen klar ved roret på MC Touring Camp for at sikre alle gæster et godt ophold.

Thomas Lynbech tiltrådte 1. marts 2017 som ny campingpladsleder og kommer med masser af menneskelig indsigt, praktisk erfaring og teknisk indblik. Han har kørt motorcykel i mange år i blandt andet Horsens MC og klubben MC Jylland og triller til daglig rundt på sin Honda VT 1100.

Lenette Salholt Jonsson tiltrådte 1. april 2017. Hun er uddannet køkkenleder og har i rigtig mange år svinget slagterkniv og grydeskeer, mens der er blevet fabrikeret mad til et hav af arrangementer og private. Lenette kommer fra en stilling som delikatesseansvarlig. Hun kører til daglig på en Yamaha XJ 900.

Børnene er efterhånden store nok til at klare det meste selv, og nu glæder Thomas og Lenette sig til at sprede ny energi til både vejrguder, medlemmer og udenlandske motorcyklister, når MC Touring Camp slår dørene op til 26. sæson i 2018.